Skip to main content

Humanistisk begravelse og bisættelse

En humanistisk begravelse eller bisættelse er en ceremoni, der sætter afdødes levede liv i centrum. Det er en smuk måde at hylde jeres kære på, og alle, der ønsker en ikke-religiøs begravelse eller bisættelse, har ret til dette. Det er et alternativ til folkekirken i et moderne samfund, og hos Unikke Begravelser specialiserer vi os i at skabe unikke og smukke ceremonier. Vi tilbyder at afholde en uhøjtidelig ceremoni for den, som I har mistet, og vi vil gøre det med stor respekt for jeres ønsker og behov. Det er jer, der er i centrum, når I samarbejder med os.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Hvordan foregår en humanistisk begravelse eller bisættelse?

Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse er både salmer og bønner et gennemgående element i ceremonien. Det vil det ikke være ved en humanistisk begravelse eller bisættelse, men der vil derimod være andre musikalske indslag, taler, mindeord og meget mere. Det hele er op til jer, og vi er klar til at hjælpe jer med at planlægge en smuk humanistisk begravelse eller bisættelse. Ceremonien har til formål at hylde den afdødes liv, tanker og holdninger i overensstemmelse med de fremsatte ønsker.

Hvad kan en humanistisk begravelse eller bisættelse indeholde?

Ved en humanistisk begravelse eller bisættelse er der plads til alle slags indslag, og ønsker I derfor at få spillet et særligt stykke musik eller læst et digt af en forfatter, der stod den afdøde nær, så kan det sagtens lade sig gøre. Vi står til rådighed for jer, og hvis I ønsker det, kan vi også hjælpe med at finde en musiker. Desuden hjælper vi jer med opbygningen af ceremonien samt sparring til en eventuel tale. Både sange og musik kan være passende til at sætte stemningen, og det kan ofte sige meget mere om den afdødes liv, end de talte ord kan. Men ønsker I at læse en passage op fra et digt, en bog eller andet, kan det også være en rigtig smuk måde at sætte stemningen på. Det vigtigste er, at I får den værdige afsked, som I ønsker, og at I vælger de indslag, som afspejler afdøde og deres ønskede afsked.

Hvem kan være ceremonileder til en humanistisk begravelse eller bisættelse?

Hos Unikke begravelser kan vi varetage rollen som ceremonileder og sikre at ceremonien forløber som planlagt. Desuden kan vi også stå for at holde talen, som skrives i tæt samråd med de nærmeste pårørende. Vi tilbyder sparring i forhold til talens indhold, og så skriver vi desuden en indledning og afrunding til ceremonien. Dette koster 1.995 kroner.

Hvor og hvornår afholder man en humanistisk begravelse eller bisættelse?

Man kan både afholde en humanistisk begravelse eller bisættelse, hvor det afsluttes med at kisten sættes i jorden eller afholde en ceremoni omkring kisten, der efterfølgende sendes til kremering. Derudover kan man også afholde det som en mindehøjtidelighed, efter at kisten er sat i jorden eller sendt til kremering.

Ceremonien skal holdes i et selvvalgt lokale, da kirken ikke står til rådighed. Det vil oftest være i kapellet, at ceremonien finder sted. Det kan desuden være i jeres private hjem, i skoven, ved vandet eller et andet sted, der betød meget for den afdøde. Vi har også en række ideer og muligheder for, hvor ceremonien kan afholdes.

Hvem er Humanistisk Samfund?

Humanistisk Samfund er en forening, som blev stiftet i 2008.

Humanistisk Samfund er en forening, som blev stiftet i 2008. Livssynet, som Humanistisk Samfund repræsenterer, er en ikke-religiøs humanisme. Det tager helt konkret udgangspunkt i det enkelte menneskes liv og arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Som de skriver på deres hjemmeside, er det vigtigt: “at højtideligholde de store overgange i livet, fødsel, pubertet, bryllup og død. Også for folk der ikke tror på Gud.” Derfor stiller Unikke begravelser sig til rådighed for at hjælpe med at sikre en smuk og værdig afsked for alle. Humanistisk Samfund tager 4.000 kroner for at lede ceremonien.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge