Kan man frit vælge kirke?

Højtideligheden holdes som udgangspunkt i det sogn, som afdøde hører til, som er bestemt af bopælsadressen. I kan finde sognet her.

Men man må gerne vælge en anden kirke, hvis afdøde havde en særlig tilknytning. Ifølge Kirkeministeriet er det når afdøde:

• tidligere har haft bopæl i sognet. Dette gælder, uanset hvor længe afdøde boede i sognet.
• Har nære pårørende, der bor i sognet (her tænkes på forældre, søskende eller børn)
• For så vidt angår begravelse og bisættelse, har forældre, ægtefælle, søskende eller børn begravet på en kirkegård i sognet.

I disse tilfælde har afdøde altid ret til at få foretaget en kirkelig handling i en anden kirke end den, afdøde normalt hører til.

I andre tilfælde er det præsten, der afgør, om afdøde har tilpas særlig tilknytning og dermed kan få foretaget en kirkelig handling i en kirke uden for det sogn, hvor afdøde boede. Præsten kan f.eks. give tilladelse, når afdøde er døbt, konfirmeret eller gift i kirken.

Er afdøde flyttet på plejehjem, behøver man nødvendigvis ikke bruge kirken i det sogn, hvor plejehjemmet ligger. Her lægges der vægt på at flytningen fra egen bolig til plejehjem ofte ikke sker frivilligt, men som af nødvendighed.

Boede afdøde i udlandet har afdøde ret til at få kirkelig betjening af en præst i det sogn, hvor afdøde sidst havde bopæl i Danmark inden udrejsen.

Må man selv vælge præst?

Som udgangspunkt skal man benytte en af de præster, som er ansat ved afdødes sognekirke – en sognepræst. I nogle tilfælde kan sognepræsten fra afdødes bopælssogn tage med til en anden kirke uden for sognet, men det er præstens egen afgørelse.