Skip to main content

Rustvognskørsel – en værdig og tryg sidste rejse

En værdig og tryg sidste rejse. Vi sørger for respektfuld transport af afdøde – fra afhentning til ceremoni og videre til krematorium eller gravsted.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Hvad er rustvognskørsel?

En rustvogn er navnet på den type vogn, der typisk bliver brugt til at fragte kisten, hvor afdøde befinder sig. Vi kan være fremme inden for få timer i hele Region Hovedstaden samt Roskilde og Greve i en rustvogn med den ønskede kiste i.

Vi kører gerne forbi et sted, som har særlig betydning for afdøde – det er jer, der er i fokus, når I samarbejder med os.

Priser på rustvognskørsel

Hvis afdøde befinder sig hjemme, på plejehjem eller hospice, skal afdøde først lægges i kiste og køres til kapellet. Prisen for denne tur er fast og med frit kilometerforbrug.

På hverdage i dagtimerne fra kl. 07-16 koster det 1.395 kroner.
I weekender, helligdage og efter klokken 16 er prisen 2.445 kroner.

Øvrig rustvognskørsel

For al øvrig kørsel, for eksempel fra kirke til krematorium, er starttaksten den samme som ovenfor inklusiv 15 kilometer.

For kørsel derudover er kilometertaksten 28 kroner pr. km.

Miljøvenlig rustvogn og transport

Hos Unikke Begravelser tilbyder vi miljøvenlige rustvogne i forskellige farver, herunder både el- og hybridmodeller. Det betyder, at vi kan afholde miljøvenlige begravelser, hvor der tages hensyn til både den afdøde og omgivelserne.

Vores miljøvenlige rustvogne – også kaldet kistebiler – sikrer en lavere CO₂-udledning og en mere skånsom transport. Særligt ved afgang fra kirken opleves en rolig og næsten lydløs kørsel, som kan skabe en stille og værdig afslutning på ceremonien.

Uanset om I vælger en klassisk rustvogn eller en mere bæredygtig løsning, hjælper vi jer med at tilrettelægge den sidste transport, så den passer til jeres ønsker og værdier.

Skal man vælge rustvogn – og hvad er alternativerne?

En rustvogn – eller kistebil – er den mest anvendte løsning, da den sikrer en tryg, værdig og korrekt transport af den afdøde – fra afhentning til ceremoni og videre til krematorium eller gravsted.

Det er dog ikke et krav at vælge en klassisk rustvogn. Der findes i dag flere forskellige muligheder, som kan være med til at skabe en mere personlig og unik afsked.

Hos Unikke Begravelser tilbyder vi blandt andet hestetrukken rustvogn og motorcykelrustvogn – løsninger, der hver især kan give den sidste rejse et særligt præg og afspejle den, I har mistet.

Vi hjælper jer med at finde den form for transport, der passer bedst til jeres ønsker og skaber en værdig og mindeværdig afsked.

Motorcykelrustvogn

Hvis afdøde havde et særligt forhold til livet på landevejene, vil det være oplagt at lade den sidste køretur foregå på to hjul.

Det koster 7.495 kroner, og rustvognen stilles klar, når ceremonien er gået i gang, så den står klar, når afdøde skal fragtes videre.

Hestetrukken rustvogn

En sidste tur i en hestetrukken rustvogn kan skabe en smuk og mindeværdig afsked.

Det koster 10.950 kroner for 2-spand og 17.995 kroner for 4-spand. Hestevognen står klar, når ceremonien slutter.

Må man selv transportere en afdød?

Som udgangspunkt er der ikke regler, der forhindrer, at du selv transporterer afdøde fra hjemmet, plejehjemmet eller sygehuset til kapellet eller krematoriet.

Det eneste krav er, at transporten foregår sømmeligt og med respekt.

Vigtige forholdsregler:

  • Kisten skal kunne være i bilen, så døre og bagklap kan lukkes

  • Afdøde eller kisten skal være spændt forsvarligt fast

  • Transporten skal foregå diskret

  • Krematorier og kapeller modtager kun afdøde i kister

  • Du må gerne selv transportere en urne

Det vigtigste er, at transporten sker med respekt – både for afdøde og omgivelserne.

Hvorfor hedder det en rustvogn?

Ordet rustvogn stammer historisk fra vogne, der blev brugt til at transportere værdifuldt udstyr som militær udrustning.

Senere blev disse vogne også brugt til at transportere faldne soldater hjem fra krigen. I dag bruges betegnelsen om transport af afdøde – stadig med samme betydning: noget værdifuldt, der behandles med respekt.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge