Skip to main content

Personlig kiste

Med et personligt håndmalet motiv på kisten og/eller urnen kan I give ceremonien et særligt udtryk, som afspejler den I har mistet. Det kan f.eks. være:

  • Et digt/citat med særlig betydning for afdøde
  • Gengivelse af et maleri eller kunstværk, som afdøde havde skabt
  • Et musikinstrument som afdøde spillede
  • En genstand/sted som havde særlig betydning
  • Afdødes sejlbåd på vej mod solnedgangen m.v.

Det koster fra 3.500 kr. at få malet et personligt motiv på kisten af en kunstner. Prisen afhænger af størrelsen og detaljeringsgraden. Det koster 695 at få håndmalet urnen.

Vi kan også arrangere, at I selv maler kisten og/eller urnen. Ring og hør nærmere. 

Personlig kiste og urne med blomster

Kisten og urnen er smukt dekoreret med håndmalet blomstereng. 

I prisberegneren kan du let tilvælge et personligt motiv. Motivet kan både beskrives og vises med et uploadet billede, så kunstneren kan male netop jeres ønske. Motivet kan også bestilles under den personlige samtale over telefon eller i eget hjem, hvis I fortrækker det.

Personlig kiste og urne med håndmalet blomster
Personlig

Farvet kiste og urne med motiv

Kisten og/eller urnen kan males i netop den farve, som I ønsker.

På denne specialfarvet kiste og urne i blå er der efterfølgende håndmalet mandalas tegninger, hvorved der er skabt et helt unikt udtryk samt et særligt match mellem kiste og urne.

Kiste med digt

Der er også mulighed for at få skrevet et personligt digt eller citat på kisten. 

Denne kiste er malet i flot lilla, hvorefter digtet er håndmalet. Vi kan male kisterne i alle RAL farver, så I kan få den med præcis det udtryk I ønsker. 

Farvet kiste med digt
Personlig

Grøn kiste med håndmalet dekoration

Denne kiste er specialfarvet i grøn, hvorefter kunstværket er håndmalet på. 

Da alle værker males i hånden, er der aldrig to håndmalet kister, som er ens.

Vi malede selv kisten

Vi var 10 venner til afdøde, som mødtes om aftenen i mit værksted, hvor vi havde fået leveret kisten. Mens vi i fællesskab malede kisten skiftedes vi til at fortælle historie og dele minder om vores ven. Der var også plads til, at vi kunne græde sammen. Vores ven var kunstner og vi malede derfor kisten i de farver, som han især brugte i sine værker. Kisten blev så smuk og udtrykte i den grad vores vens personlighed og vores kærlighed til ham.

Rød kiste med dekoration

Kisten er i højglans rød og dekoreret enkelt og smukt. 

Du kan se flere farvet kister her.

Kiste med kunstværk

Kiste med kunstværk

Det imponerende kunstværk på denne kiste er en gengivelse af et maleri, som afdøde havde skabt. 

Med de matchende blomster er der tilsammen skabt et meget personligt og unikt udtryk.

Håndmalet urne

Denne natur urne er håndmalet med et flot Dannebrogs flag. 

I prisberegneren kan du let tilføje et personligt motiv til urnen, hvis du ønsker det. Du skriver blot hvad motivet skal være og uploader eventuelt et billede. Det personlige motiv kan også bestilles under den samtalen over telefon eller i eget hjem. 

Urne med håndmalet Dannebro
Natur urne med håndmalet rose

Urne med personligt motiv

Denne natur urne er udsmykket med en flot rose. 

Både vores Heim urner og Natur urner er velegnet til at blive dekoreret med et personligt motiv. Se vores udvalg af urner her, eller i prisberegneren. 

Håndmalet urne

Smukke lavendeler er malet på denne natur urne.

En håndmalet urne kan være med til at sætte et særligt præg på den intime ceremoni for de nærmeste ved urnenedsættelsen eller askespredning. 

Natur Urne med lavendel