Mindeside – et sted hvor familie og venner kan mindes sammen

Et sted at samles online
Når man mister en, man holder af, opstår der ofte et behov for at dele minder og være forbundet med andre, der også sørger.
En mindeside er et digitalt samlingssted, hvor I kan skabe et fælles rum for minder, billeder og personlige hilsner. Her kan familie, venner og bekendte samles – uanset hvor de befinder sig.
For mange bliver mindesiden et sted, man vender tilbage til. Et sted hvor man kan genlæse ord, genopleve øjeblikke og mærke, at man ikke står alene i sorgen.
Hvad er en mindeside?
En mindeside er en personlig online side, der oprettes til minde om den, I har mistet.
Den fungerer som et fælles sted, hvor pårørende og netværk kan dele deres tanker, minder og sidste hilsner. Det kan være med til at skabe en følelse af nærhed og fællesskab – også for dem, der ikke har mulighed for at deltage fysisk i ceremonien.
På en mindeside kan man typisk:
- dele billeder fra livet, der er levet
- skrive personlige hilsner og afskedsord
- fortælle små historier og minder
- tænde et virtuelt lys som symbol på eftertanke
- samle mennesker på tværs af afstande
Mindesiden bliver dermed ikke kun et sted for afsked – men også et sted, hvor livet kan mindes og deles.
Et sted at vende tilbage til
Efter ceremonien kan der opstå et tomrum. Her oplever mange, at en mindeside kan have en særlig betydning.
Det giver mulighed for at vende tilbage i sit eget tempo – læse hilsner igen, se billeder eller blot være i minderne et øjeblik.
For nogle bliver det en del af sorgen og bearbejdningen. For andre er det et stille sted at bevare forbindelsen til den, de har mistet.
Hvem opretter en mindeside?
Det er som regel de nærmeste pårørende, der opretter mindesiden og beslutter, hvordan den skal udformes.
Hvis man står lidt længere fra, men ønsker at tage initiativ, anbefaler vi altid, at det aftales med familien først. På den måde sikrer man, at det sker i respekt for både den afdøde og de nærmeste.

Hvor kan man oprette en mindeside?
Der er flere sider, hvor man har mulighed for, at oprette et sted at samles online:
Vi vejleder jeg gerne til den gode mindeside
Vi hjælper jer gerne med at oprette en personlig mindeside, så I får et trygt og samlet sted at mindes, dele og bevare minderne – både nu og i tiden fremover.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand
Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.


