Skifteret, arv og gæld
Vi sørger for papirarbejdet forud for begravelsen, og vi sørger også for, at skifteretten får besked om, hvem der er anmelder af dødsfaldet.
To til fire uger efter dødsfaldet modtager anmelderen en indkaldelse til skifteretten i sin digitale postkasse. Anmelderen indkaldes til et telefonmøde. Her rådgiver skifteretten anmelderen om, hvad der skal ske i skifteprocessen, og orienterer om de forskellige måder, som boet efter afdøde kan behandles på. Hovedparten af alle sager klares over telefonen.
Hvad gør skifteretten?
Når et menneske dør, efterlades ofte en række ejendele, værdigenstande og gæld. Det kan f.eks. være et hus, bil, smykker og penge. Det kaldes en arv. Arven skal opgøres og have en ny ejer. Det kalder man et skifte – et dødsboskifte.
Det er skifteretten, som sørger for at behandle dødsboskifter. Skifteretten sikrer, at de rette arvinger får det, som de skal have, at kreditorerne får deres, og at der betales skatter og afgifter til staten.
Når boet er udleveret får man en skifteretsattest. Først når man har fået skifteretsattesten, må man råde over den afdødes ejendele og værdier, og fjerne noget fra den afdødes hjem.
Relevante dokumenter
Inden samtalen undersøger skifteretten selv testamente- og skatteforhold. For at boet kan opgøres, kan skifteretten for brug for en række yderligere dokumenter.
- Eventuelle testamenter
- Dokumenter vedrørende adoption, skilsmisse og ægtepagt
- Navne, adresser og fødselsdatoer på alle kendte arvinger
- Afdødes sidste årsopgørelse og forskudsopgørelse
- Udskrifter af bankkonti, gæld, værdipapirer, pantsætninger, kautionsforpligtelser, terminsopgørelse fra panthavere
- Seneste ejendomsvurdering
- Årsregnskab ved egen virksomhed
- Sidste kvartals betalingsserviceudskrifter
- Registreringsattest på køretøjer
- Forsikringspolicer
- Oplysninger om livsforsikring og pensioner
Særlige ejendel som sommerhus, båd, campingvogn m.v. - Bilag vedr. begravelse
Advokat eller ej?
Skifteretten vejleder arvingerne og kontroller behandlingen af boer, men skifteretten kan ikke yde rådgivning og bistand som en advokat.
Hvis arvingerne er enige, kan man i reglen selv afvikle boet. Det er praktisk, at en af de efterladte i så fald står for behandlingen af boet. I så fald skal de andre arvinger give fuldmagt til det. Fuldmagten kan hentes her.
Hvis arvingerne ikke er enige eller boet er kompliceret, bør man overveje at benytte en advokat. Det koster i snit 35.000 – 40.000 kr. og skal kunne betales af boet. Hvis skifteretten udpeger en bobestyrer, er det skifteretten, som afholder udgiften til advokaten.
Hvem skal betale for begravelsen?
Den, der bestiller begravelsen hos bedemanden og skriver under, er forpligtet at betale. I de fleste tilfælde bliver udgiften dækket af pengene i boet, og den, der har lagt ud for beløbet, får det tilbage.
Hvis der ikke er penge i boet til at dække udgiften, kommer den, der har bestilt begravelsen, personligt til at bære udgiften. Udgiften til begravelsen skal dog dækkes af boets penge forud for mange andre udgifter.
Hvis ingen bestiller en begravelse, har kommunen pligt til det.
Hvordan kan dødsboet opgøres?
Skifteretten kan bestemme, at et dødsbo skal behandles som boudlæg eller af en professionel bobestyrer. I andre tilfælde kan arvingerne vælge skifteform.
- Boudlæg
Boudlæg er den simpleste form for bobehandling, og den benyttes kun til at afslutte dødsboer med en samlet værdi, som ikke overstiger 47.000 (2022). Læs mere - Ægtefælleudlæg
Ægtefælleudlæg kan benyttes, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og hvis parrets samlede formue og gæld er under 820.000 kr. (2022). Læs mere. - Uskiftet bo
Uskiftet bo kan benyttes, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er fælles børn. Hvis afdøde havde egne børn, kan de kræve, at boet skiftes. Læs mere. - Privat skifte
Mange dødsboer kan behandles af arvingerne selv. Det kaldes et privat skifte. Læs mere. - Forenklet privat skifte
Hvis der ikke skal betales boafgift af et dødsbo, kan arvingerne ofte behandle dødsboet som et forenklet privat skifte, der afsluttes meget hurtigt. Læs mere.