Skip to main content
Rustvognskørsel til fair priser

Rustvognskørsel

En rustvogn til den sidste køretur

En rustvogn er navnet på den type vogn, der typisk bliver brugt til at fragte kisten, hvor afdøde befinder sig. Vi kan være fremme inden for få timer i hele Region Hovedstaden samt Roskilde og Greve i en rustvogn med den ønskede kiste i. Vi kører gerne forbi et sted, som har særlig betydning for afdøde – det er jer, der er i fokus, når I samarbejder med os.

Prisen på en rustvogn varierer

Hvis afdøde befinder sig hjemme, på plejehjem eller hospice, skal afdøde først lægges i kiste og køres til kapellet. Prisen for denne tur er fast og med frit kilometerforbrug. På hverdage i dagtimerne fra kl. 07-16 koster det 1.095 kroner. I weekender, helligdage og efter klokken 16 er prisen 1.995 kroner.

Øvrig rustvognskørsel

For al øvrig kørsel, for eksempel fra kirke til krematorium, er starttaksten den samme som ovenfor inklusiv 15 kilometer. For kørsel derudover er kilometertaksten 24 kroner.

Rustvognskørsel efter jeres ønsker

Skal man vælge en kistebil eller rustvogn?

Når afdøde skal transporteres rundt, kan det blandt andet foregå i en rustvogn, medmindre man selv har en bil, der er stor nok til formålet. Som en del af vores Gør mere selv afsked, kan I undersøge muligheden for selv at stå for transporten. En rustvogn kan også blive kaldt en kistebil, men der er tale om det samme.

Vi kan også tilbyde den sidste tur med enten en motorcykelrustvogn eller en hestetrukken rustvogn. Det afhænger af jeres ønsker og budget. Læs mere om mulighederne herunder.

Motorcykelrustvogn

Bisættelse med motorcykel

Hvis afdøde havde et særligt forhold til livet på landevejene, vil det være helt oplagt at lade den sidste køretur være på to hjul. Det koster 7.495 kroner, og du kan læse mere og motorcykelrustvognen her. Rustvognen stilles klar, når ceremonien er gået i gang, og vil derfor stå klar, når afdøde skal fragtes væk.

Hestetrukken rustvogn

En uforglemmelig sidste rejse

Uanset om afdøde havde et særligt forhold til heste eller ej, vil en sidste tur i en hestetrukken rustvogn være noget, som I for altid kan mindes. Det koster 10.950 kroner i tillægspris for hestetrukken hestevogn med 2-spand og 17.995 kroner for 4-spand. Du kan læse meget mere om hestetrukken rustvogn her. Hestevognen vil stå klar, når ceremonien slutter.

Vi kører afdøde i rustvogn

Hos Unikke Begravelser er vi klar til at rådgive og vejlede dig i, hvilken type køretur, som afdøde skal have. Vi har jer i fokus, når I samarbejder med os, og vi ønsker kun at skabe et mindeværdigt og trygt forløb for jer. Kontakt os allerede i dag og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at sige det sidste farvel til den, I holder af.

Hvorfor hedder det en rustvogn?

Ordet rustvogn henviser historisk til at ruste eller forberede sig, hvorfor ordet giver mening i forbindelse med en sidste køretur for afdøde. Selve forklaringen bag ordets oprindelse ligger to steder. Først og fremmest fragtede konger og fyrster deres militære udrustning, mad og bagage i en separat vogn – en rustvogn, og altså en vogn, som fragtede noget dyrebart. Forbindelsen til døden skal findes i, at rustvognen senere i historien blev brugt til at fragte rustninger og ammunition til soldater, hvor selvsamme rustvogne fragtede døde soldater hjem fra krigen og hjem til deres kære. Nu bruges en rustvogn til at fragte afdøde rundt – både fra lighuset til ceremonien og fra ceremonien til jordfæstelsen eller ligbrændingen.