Skip to main content
find ud af hvad en begravelse koster med prisberegneren

Hvad koster en begravelse? 

Du har mistet en person, som stod dig nært, og du skal planlægge en begravelse eller bisættelse. Udover at sørge over tabet af en pårørende, kan en begravelse også være en opgave, der kræver mange overvejelser, planlægning og ikke mindst et budget. Derfor vil vi gerne gøre det nemmere for dig ved at guide dig igennem, hvad en begravelse koster. Læs med her og bliv klogere på, hvor meget en bisættelse eller begravelse koster. 

Prisen på en begravelse eller bisættelse varierer

Der er stor forskel på, hvad en begravelse eller bisættelse ender med at koste. En faktor er selvfølgelig, hvilken bedemand du beslutter dig for at bruge. Hos Unikke begravelser er vores priser lavere end markedsgennemsnittet, fordi vi har sparet de fysiske bedemandsbutikker væk. Det betyder, at vi i stedet møder dig, som du ønsker det – ved et hjemmebesøg, et møde, over telefonen eller online. 



Desuden er der andre faktorer, der spiller en rolle, i forhold til hvad en begravelse eller bisættelse koster. Disse er blandt andet: 

  • Hvor begravelsen finder sted: Priserne for begravelsestjenester varierer fra sted til sted. Større byer og områder med højere leveomkostninger har ofte højere priser.

  • Type af begravelse: Der er forskellige typer begravelse, herunder jordbegravelse, kremation og begravelse til søs. Priserne varierer afhængigt af hvordan du forestiller dig, at selve begravelsen skal finde sted.

  • Valg af kiste eller urne: Omkostningerne ved en kiste eller urne kan variere betydeligt afhængigt af materialet, designet og kvaliteten.
  • Begravelsessteder: Hvis du vælger en kirkegård eller et gravsted, vil omkostningerne variere afhængigt af priserne, der er fastsat af det pågældende sted.
  • Blomster, musik og andre tilvalg: Hvis du ønsker at tilføje ekstra elementer som blomsterdekorationer, musik eller trykte programmer, vil dette også påvirke, hvor meget en begravelse eller bisættelse koster. Det kan være, at den afdøde var vild med motorcykler, og derfor skal have en sidste tur på MC? Eller at den afdøde elskede et bestemt stykke musik, som en solist skal komme og optræde med? Der er uendeligt mange muligheder, så du kan planlægge den afsked, afdøde ville have ønsket og sætte et unikt, personligt præg på begravelsen. Vi har en lang række tilvalg, der gør, at du kan planlægge lige den afsked, der er ønsket og sige farvel på din måde.

  • Type af gravøl, ceremoni eller reception: Hvis familie, venner og bekendte er inviteret til gravøl eller en anden form for afsked efter bisættelsen eller begravelsen, vil der også være udgifter forbundet med det i form af mad, drikke og pynt.  

Hos Unikke Begravelser forstår og værdsætter vi dybt, når pårørende ønsker at være økonomisk ansvarlige i planlægningen af en begravelse eller bisættelse. For os er megen udsmykning og kostbare kister slet ikke udtryk for, hvor meget man holdt af den afdøde. Vi anerkender og respekterer fuldt ud, at individuelle behov og budgetter varierer betydeligt. Vi forstår også, at det for mange mennesker er en vigtig del af deres værdigrundlag at vælge en stille og afdæmpet afsked. 

Hvad koster en begravelse, hvis man er medlem af folkekirken? 

Udover ovenstående faktorer, spiller det også en rolle, om man er medlem af folkekirken eller ej, når man skal begraves. Det er nemlig ofte billigere at blive begravet på en kirkegård, hvis man er medlem af folkekirken. Nogle steder i Danmark er det endda gratis at blive begravet, hvis man er medlem af folkekirken. Der kommer dog udgifter til bedemand, evt. kremering og urne eller kiste. 

Medlemmer af folkekirken kan få en kistegravplads i 30 år til gennemsnitligt cirka 9.700 kroner. Urnebegravelse koster i gennemsnit 4.000 kroner for medlemmer af folkekirken.

Hvad koster en begravelse, hvis man ikke er medlem af folkekirken?

Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken, vil begravelsen eller bisættelsen stadig finde sted, men det vil normalt ske i et kapel i stedet for en kirke med en præst. Desuden er priserne for gravplads eller urneplads ofte højere, cirka 6.000 kroner for at blive  begravet i en urne på en gravplads i Danmark, og 18.000 kroner for en kisteplads, hvis man ikke er medlem af folkekirken. Du kan læse mere om kirkegårdsudgifter og priser her

Så… hvad koster en begravelse? 

Det er svært at sætte et helt præcist prisskilt på, hvad en begravelse eller bisættelse koster. Unikke Begravelser tilbyder ‘Gør mere selv-afsked’. Her kan du vælge at stå for enten de administrative (dødsanmeldelse, ansøgning om begravelseshjælp, koordinering med præst m.m) eller de praktiske opgaver (ilægning, iklædning og rustvognskørsel m.m.). Vi tager os af det, du ønsker. Denne pakke, hvor du selv står for nogle af opgaverne med den sidste rejse, koster fra 4.590 kroner. 

Vi tilbyder også en basispakke, der indeholder alt det, der er brug for til en begravelse. Den koster fra 8.795 kroner uden ceremoni og 9.985 kroner med ceremoni. Her tager vi os af:

  • Kiste
  • Iklædning og ilægning
  • Arrangerer handlingen med kirke, kapel eller andet sted for ceremonien
  • Søger om begravelseshjælp på op til 12.100 kr.
  • Sørger for papirarbejdet frem til skifteretten, herunder dødsanmeldelse.
  • Rustvognskørsel (1×15 km)
Brug vores prisberegner til at finde en pris på begravelse eller bisættelse

For at gøre det nemmere for dig at skabe overblik i en svær tid, har vi lavet en prisberegner. Her kan du nemt og overskueligt klikke rundt i vores forskellige pakker. På den måde får du nemt og hurtigt et overblik med et prisoverslag over, hvad en begravelse eller bisættelse koster. Tjek prisberegneren her.



Der er hjælp at hente: Vi søger begravelseshjælp

Der kan være mange udgifter forbundet med at arrangere en begravelse eller bisættelse. Dog er der hjælp at hente gennem begravelseshjælp. 

Du har mulighed for, at vi søger om støtte til begravelsesomkostninger, forudsat at afdødes bo er blevet behandlet af Skifteretten, og den afdøde var berettiget til dansk sygesikring. Størrelsen af begravelsesstøtten varierer afhængigt af flere faktorer, herunder den afdødes alder, familieforhold, økonomiske forhold og eventuel fælles formue med ægtefællen. Det højeste beløb, du kan få i begravelseshjælp er 12.100 kroner (2023-beløb)

Som pårørende har du ret til at ansøge om begravelseshjælp på vegne af den afdøde, og dette kan gøres normalt af bedemanden, hvis du giver samtykke hertil. 

Tag kontakt til os og få en pris på begravelse

Vi håber, at denne guide har givet dig et godt overblik over, hvor meget det egentlig koster at holde en begravelse eller bisættelse. Vi står klar til at hjælpe dig og svare på alle de spørgsmål, du måtte have, og du kan få fat på os lige, når det passer dig, gennem vores døgnservice (+45 93 93 43 04). Vi glæder os til at hjælpe dig med at skabe en fin og mindeværdig begravelse eller bisættelse. Hvis du vil læse mere om priser på begravelse, henviser vi til denne side, og for mere info om bisættelse, kan du klikke her.