Skip to main content

Guide: Når du skal deltage i en begravelse

En, du kender og holder af, er gået bort. Du er blevet inviteret til begravelse eller bisættelse. En lang række spørgsmål dukker op hos dig. Hvad skal du tage på? Skal du skrive et kort? Hvad skriver man i et kort til en begravelse? Hvor lang tid varer en begravelse egentlig? Og hvornår bør du ankomme til begravelsen? Alle disse spørgsmål får du svar på i denne guide, så du kan være en god gæst til begravelsen.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Hvad har man på til en begravelse?

Der er ikke faste regler for, hvad man har på til en begravelse eller bisættelse. Det afhænger af kultur, tradition og ikke mindst om værterne har angivet en dresscode.

Ser man på klassiske traditioner, vælger mange gæster sort eller mørkt tøj, da det symboliserer sorg. Andre vælger mørke farver som mørkeblå eller mørkegrøn. Det er også en god idé at undgå for meget bar hud og generelt vælge en afdæmpet påklædning for at vise respekt.

Påklædning til begravelse kommer an på kultur og tradition

Det kan også være, at værterne opfordrer til at bære farverigt tøj for at fejre den afdødes liv. Det vigtigste er derfor at følge den eventuelle dresscode og tilpasse sig den kultur og tradition, der gælder for den pågældende ceremoni.

Hvad har man på til en begravelse som kvinde?

Som kvinde kan du tage det på, du ønsker, så længe du klæder dig respektfuldt over for den afdøde, de pårørende og ceremonien. Det vigtigste er at følge den eventuelle dresscode. Hvis der ikke er en, er mørkt og afdæmpet tøj et sikkert valg.

Formålet med påklædningen er ikke at tiltrække opmærksomhed. Derfor kan det også være en god idé at vælge sko, der ikke larmer for meget på kirkegulvet.

Det skriver man på et kort til begravelsen

Når du skal til begravelse eller bisættelse, kan du have lyst til at skrive et kort til de pårørende. Det kan dog være svært at finde de rigtige ord, og der findes ikke én korrekt måde at gøre det på.

Hvad du skriver, afhænger af din relation til afdøde og de pårørende. Overvej hvor godt du kendte dem, og hvor personligt kortet skal være. Følgende vendinger kan ofte bruges:

  • Hvil i fred
  • En sidste hilsen
  • Med dyb medfølelse
  • Et sidste farvel
  • Ære være dit minde
  • Tak for alt
  • Tak for mange gode minder
  • Du vil altid være i mit hjerte
  • De kærligste tanker til jer i denne tid
  • Jeg vil aldrig glemme dig

Vi håber, at ovenstående vendinger kan inspirere dig til at skrive et fint kort til begravelsen eller bisættelsen.

Hvor lang tid før kommer man til en begravelse?

Når begravelsen finder sted, er det en højtidelig dag, hvor man siger farvel til den afdøde. Alt efter hvor begravelsen bliver afholdt, vil der som regel være en ceremoni, der starter på et fast tidspunkt.

Det er derfor en god idé at ankomme i god tid, så du kan hilse på de pårørende, finde din plads og falde til ro, inden ceremonien begynder.

Vi anbefaler at ankomme cirka 15–20 minutter før start. På den måde har du tid til at finde dig til rette uden at skulle vente for længe.

Begravelseshjælp

Vi hjælper dig med at søge om begravelseshjælp. Præcis hvor meget du kan få er afhængig af afdødes formue. Udregn hurtigt i vores prisberegner, hvor meget du kan få i begravelseshjælp.

Hvor lang tid varer en begravelse eller bisættelse?

Det er forskelligt, hvor lang tid en bisættelse varer. Det kommer an på, hvor begravelsen finder sted, hvad der er forberedt til ceremonien, og om der er indslag eller andre planlagte aktiviteter.

For at svare på hvor lang tid en begravelse varer i kirken, er det oftest mellem 30 og 45 minutter. Længden afhænger blandt andet af valg af salmer, præstens prædiken og eventuelle indslag fra venner og familie.

Efter selve begravelsen eller bisættelsen er der ofte planlagt en mindesammenkomst, også kaldet gravøl, hvor venner, familie og andre pårørende mindes den afdøde over noget at spise og drikke.

Det betyder, at en begravelse samlet set kan vare fra et kort farvel til en hel dag, afhængigt af hvilken type ceremoni og efterfølgende arrangement der er planlagt.

Vi er klar til at hjælpe dig med spørgsmål om begravelse og bisættelse

Vi håber, at du nu er blevet godt klædt på i forhold til, hvordan du er gæst til en begravelse. Har du flere spørgsmål eller brug for hjælp til at arrangere en begravelse eller bisættelse, er vi klar til at hjælpe dig gennem vores døgnservice.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge