Skip to main content

Hvor længe fra død til begravelse?

Når en person går bort, opstår der ofte spørgsmål om, hvornår begravelsen eller bisættelsen finder sted. Her får du et overblik over reglerne, tidsrammen og de faktorer, der kan påvirke tidspunktet for ceremonien.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Hvor lang tid går der fra man dør, til man skal begraves

Står du overfor at skulle begrave et menneske, der har haft betydning i dit liv? Så har du nok en masse spørgsmål om, hvornår og hvordan man egentlig afholder en begravelse. I denne artikel forsøger vi at besvare alle spørgsmålene, herunder hvor lang tid der går, fra man dør, til man skal begraves, og hvor lang tid en begravelse varer.

Hvor lang tid går der fra død til begravelse?

Hvor lang tid fra død til begravelse afhænger af flere faktorer såsom kulturelle og religiøse traditioner, lovgivning og personlige præferencer. I nogle kommuner skal en begravelse finde sted inden for otte dage efter dødsfaldet, hvor der i andre regioner hersker en regel om 14 dage.

Forskellige kulturelle og religiøse traditioner i forhold til begravelse

Derudover kan kulturelle og religiøse traditioner spille en rolle i forhold til hvor lang tid, der må gå, fra død til begravelse. Nogle kulturer og religioner kan kræve, at begravelsen finder sted inden for 24 timer efter dødsfaldet, mens andre traditioner tillader længere forberedelsestid.

Dødsårsag kan påvirke hvor lang tid, der går fra dødsfald til begravelse

Derudover kan den afdødes dødsårsag påvirke begravelsen, og hvor lang tid efter man er død, at denne foregår. Hvis der for eksempel er særlige omstændigheder, såsom mistanke om en kriminel handling eller behov for obduktion af liget, er det faktorer, der kan forsinke, hvornår begravelsen finder sted efter dødsfaldet. I disse situationer kan man få tilladelse til særlig udsættelse af begravelsen.

Personlige præferencer i forhold til afholdelse af begravelse

Desuden kan personlige præferencer hos familien og pårørende eller personlige årsager også spille en rolle, i forhold til hvor lang tid der går fra død til begravelse. Det kan være, at en særligt pårørende befinder sig i udlandet, og at man må vente på, at vedkommende kan deltage i begravelsen. I tilfælde af disse særlige omstændigheder, såsom at en pårørende er udenlands, eller at en obduktion skal foretages, vil bedemanden ansøge om dispensation til udsættelse hos embedslægen.

Logistikken tager også tid før en begravelse

Udover gældende lovgivning, traditioner eller særlige omstændigheder, der er med til at bestemme, hvornår en begravelse finder sted efter dødsfaldet, så er logistiske overvejelser i forhold til begravelsen også en faktor, der er med til at bestemme, hvornår begravelsen finder sted. Det kan være, at der ikke er tid til begravelse i kirken, eller at præsten er booket.

Desuden bruger de pårørende dagene efter dødsfaldet til forskellige begravelsesforberedelser, såsom at finde en bedemand, en gravplads, arrangere en ceremoni og ikke mindst at kommunikere detaljer til pårørende, familie og venner, om, hvornår begravelsen finder sted.

Vi vil gerne hjælpe dig med alt det praktiske

Du har nu læst om, hvor lang tid, der går fra man dør, til man skal begraves. Normen er, at der går op til otte dage, fra man dør, til at man bliver begravet. Ved særlige omstændigheder går der op til 14 dage, og hvis der er helt særlige faktorer forbundet med dødsfaldet, kan begravelsen af afdøde udsættes yderligere end de 14 dage.

Det bedste råd er at kontakte en bedemand, der kan hjælpe med alle de spørgsmål, du har om begravelsen og ikke mindst traditioner og lovgivningsmæssige krav, så du kan planlægge en god begravelse. Hos Unikke Begravelser har vi døgnservice, så du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for svar på spørgsmål om begravelse.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge