Skip to main content

Hvornår skal du tage kontakt til en bedemand?

Når man mister en, man holder af, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Her får du et overblik over, hvornår det giver mening at tage kontakt til en bedemand, og hvordan du kan skabe ro omkring planlægningen af en afsked.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Hvornår skal du tage kontakt til en bedemand?

At miste en elsket er aldrig let, og det kan være overvældende at stå midt i sorg og praktiske beslutninger på samme tid. Mange spørger sig selv: Hvad gør jeg først? Hvor skal jeg begynde? Hvornår skal jeg tage kontakt til en bedemand?

Hos Unikke Begravelser ved vi, hvor stor betydning det har at føle sig tryg, når man står over for en begravelse eller bisættelse. Jo tidligere man tager kontakt til en bedemand, desto mere ro og overskud får man – og desto lettere bliver det at planlægge en afsked, der både respekterer traditioner og familiens ønsker.

Denne guide hjælper dig med at finde overblikket, så du ved, hvad du kan gøre, når dødsfaldet sker, og hvordan du bedst forbereder dig – både praktisk og følelsesmæssigt.

Hvornår skal du kontakte en bedemand?

Det korte svar; Jo før, desto bedre

Selvom et dødsfald i visse situationer er forventet, følger sorgen alligevel. Man bliver træt, presset og kan hurtigt føle sig overvældet. Mange undervurderer, hvor mange spørgsmål en bedemand stiller – det svarer næsten til at planlægge et bryllup på rekordtid.

Derfor kan det være en stor hjælp at tage kontakt til en bedemand på forhånd, hvis man har overskuddet til det. Det giver ro og tryghed at have styr på de praktiske detaljer, inden sorgen rammer for alvor. I nogle tilfælde kan det endda være muligt at drøfte nogle spørgsmål med den person, der skal dø, men om det er etisk korrekt afhænger af familie til familie.

Nogle familier oplever, at det er meningsfuldt at drøfte nogle af spørgsmålene med den person, som man planlægger afskeden for, men det er forskelligt fra familie til familie.

At være tidligt ude med planlægningen giver jer også mulighed for at træffe beslutninger i jeres eget tempo, og sikrer, at I får den støtte og vejledning, I har brug for, så I ikke behøver at stå med alle beslutningerne, når sorgen for alvor indtræffer, og der desuden er et øget tidspres.

Hvad gør man, når nogen dør?

Et dødsfald kan hurtigt føre til spørgsmål og usikkerhed. Mange spørger, hvordan man håndterer et dødsfald rent praktisk.

Når dødsfaldet lige er sket, skal man kontakte egen læge eller lægevagten, såfremt dødsfaldet er sket i hjemmet. På plejehjem og hospice sørger personalet for kontakten. Dernæst kan du kontakte bedemanden. Vi har udarbejdet denne checkliste, hvor du kan få et godt overblik over, hvordan du bør forholde dig ved et dødsfald.

Bedemanden vejleder jer gennem hele processen og hjælper med de praktiske opgaver, som kan føles uoverskuelige midt i sorgen. Dette inkluderer blandt andet anmeldelse til myndighederne, planlægning af begravelse eller bisættelse og koordinering med kirke eller gravplads.

Dødsanmeldelsen – som bedemanden hjælper med at udfylde og sender ind – skal sendes til myndighederne inden for to døgn, efter døden har indtruffet. Dødsanmeldelsen beskriver hvor, hvornår og hvordan afskeden foregår. Derfor er det klogt at kontakte bedemanden hurtigst muligt.

Min mor eller far er død – hvad gør jeg?

Når et dødsfald – og derigennem sorgen – rammer tæt på, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Store spørgsmål som man måske ikke har tænkt over, at man nogensinde skulle stille sig selv, såsom; min mor eller far er død, hvad gør jeg? dukker op. Og de er helt naturlige.

Vi anbefaler altid, at man tager kontakt til en bedemand så hurtigt som muligt. Hvis et dødsfald er forventet, kan du med fordel kontakte en bedemand på forhånd. Det giver jer mulighed for at få den nødvendige støtte og vejledning og skaber ro midt i en svær tid.

Det giver også ekstra tid til at gøre jer overvejelser om begravelsens udformning og besvare de spørgsmål, der opstår. Bedemanden kan hjælpe med alt fra kistevalg til ceremonien og sikrer, at afskeden bliver både respektfuld og personlig.

Begravelseshjælp

Vi hjælper dig med at søge om begravelseshjælp. Præcis hvor meget du kan få er afhængig af afdødes formue. Udregn hurtigt i vores prisberegner, hvor meget du kan få i begravelseshjælp.

Inspiration og hjælp til planlægning

Når I kontakter en bedemand, kan I få hjælp til mange praktiske og følelsesmæssige aspekter af begravelsen, fx:

  • Valg af kirke eller gravplads
  • Ceremoniens forløb og indhold
  • Økonomi og udgifter
  • Planlægning af bisættelse eller begravelse i overensstemmelse med familiens ønsker

Det kan også være en stor hjælp at læse vores begravelsesguides for inspiration. Her finder du råd om, hvordan I kan arrangere en afsked, der føles rigtig og personlig for de pårørende og afdøde.

Se vores begravelsesguides

Hvornår skal man kontakte præsten?

Hvis begravelsen foregår i kirkeligt regi, kan bedemanden hjælpe med at kontakte præsten tidligt i processen. På den måde er der hånd om planlægningen, og bedemand og præst sørger for at koordinere, at begravelsen foregår på en dag, hvor bedemand, præst og kirke alle er til rådighed.

Fordelene ved tidlig planlægning

At tage kontakt til en bedemand og eventuelt præst i god tid giver flere fordele:

  • Mindre stress og mere overskud midt i sorgen
  • Tydelig overblik over praktiske opgaver og økonomi
  • Mulighed for at tilpasse ceremonien til familiens ønsker
  • Tryghed i, at alle vigtige beslutninger bliver taget på rette tid

Når du kontakter en bedemand i god tid, handler det ikke alene om, at der kommer styr på det praktiske og formalia. Det handler også om, at der er plads til at kunne fokusere på det, der betyder mest; at tage afsked med den, man elsker, på en personlig og værdig måde.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge