Skip to main content

Sådan gør du selv afskeden personlig

Her giver vi dig inspiration til, hvordan du gratis eller for ganske få midler selv kan give afsked et mere personligt præg.

Mindeindsamling til velgørende formål

En online mindeindsamling er en personlig indsamlingsside, hvor du, sammen med familie og venner, kan mindes og hylde den som er gået bort og samtidig samle penge ind til et godt formål. 

Du gode formål kan være en sag, som betød noget særligt for den du har mistet. Før ceremonien gøres gæsterne opmærksom på, at de er velkomne til at give en donation i stedet for blomster. 

Det gode formål kunne f.eks. være Kræftens bekæmpelse, Røde Kors, hjerteforeningen, Danmarks Naturfredningsforening eller Dyrenes beskyttelse. Ofte kan man med få klik oprette indsamlingen.

Hvis man ikke er blandt de nærmeste pårørende, og gerne vil oprette en mindeindsamling anbefaler vi, at man drøfter det med de pårørende forinden. 

Kistedekoration og fotokollage

Kistedekorationen er blomsterne, som ligger ovenpå kisten. Kistedekorationen er normalt fra den nærmeste familie.

I kan selv lave en kistedekoration, evt. med blomster fra egen have. Hvis der er børn eller børnebørn, så kan de også være med til at lave kistedekorationen, som derved bliver endnu mere personlig. 

Hvis I ikke selv ønsker at lave kistepynten, kan I tilvælge dem i prisberegner eller ved den personlige samtale. I kan se vores udvalg her

Nogle vælger at sætte et portrætfoto af afdøde oven på kisten, mens andre supplerer med en hel fotokollage fra det levede liv på kistens sider.

Mindesammenkomst, begravelseskaffe og gravøl

Efter begravelsen eller bisættelsen holdes ofte en mindesammenkomst. Det kaldes også for gravøl eller begravelseskaffe. Mindesammenkomsten kan få et personligt præg på flere måder. 

Det kan f.eks. være, at den holdes et sted, som havde særlig betydning, og det behøver ikke altid være indendørs.

Den mad og drikke som serveres, kan være noget, som afdøde holdt særlig meget af, og man kan synge eller spille musik, som også havde særlig betydning.

Man kan have fotoalbums liggende fremme eller hænge billeder op, som hylder det liv, som afdøde levede.

Man kan også lægge en notesbog frem, hvor alle gæsterne har mulighed for at skrive en sidste hilsen eller minder. En bog, som ofte kan være til stor glæde senere. 

Sæbebobler og børnetegninger

Når kisten sættes ind i rustvognen kan børnene sige farvel ved at puste sæbebobler. Det kan give en god og rørende oplevelse for både børn og voksne, og endda et lille smil på læben hos de voksne, så det ikke er helt så trist. 

Før eller under ritualet i kirken kan børnene lave en tegning, som de lægger på kisten, som deres afskedsrose. Det kan være godt for børnene at have noget i hænderne i kirken, og det er også en god måde for dem at udtrykke deres følelser. 

Vi står klar til at hjælpe dig

Vi står klar til at hjælpe døgnet rundt. Ring for en uforpligtende samtale.
Bo
Indehaver
Anja
Bededame
Michael
Bedemand
Berit
Begravelsesrådgiver

    Hvad siger vores familier?

    Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
    Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
    Malene Katz
    Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
    David Larsen
    Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
    Pernille Meier-Jensen
    Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
    Jørgen runge