Skip to main content

Afhentning af afdøde

Hvornår og hvordan foregår afhentning af afdøde, hvis dødsfaldet er sket i hjemmet, på et hospital, plejehjem eller hospice?
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Når dødsfaldet er sket på hospitalet

Hospitalets personale sørger for, at en læge tilser afdøde og skriver en dødsattest. Det gør lægen mindst seks timer efter dødsfaldet og ikke senere end efter et døgn. Efter lægen har skrevet dødsattesten flytter personalet afdøde til hospitalskapellet.

Da der mindst går seks timer fra døden er indtruffet til afdøde køres til hospitalskapellet er der tid til at I kan samles og tage afsked med afdøde på hospitalsstuen. Vi anbefaler, at I tager afdødes ejendele med, da de efterfølgende kun kan udleveres mod fremvisning af en skifteretsattest.

Hvis I ønsker det, er det også muligt, at få en fremvisning af afdøde i hospitalets kapel.

Afdøde bliver normalt på hospitalskapellet indtil begravelsen eller bisættelsen.

Når dødsfaldet er sket på plejehjem eller hospice

Ligesom på hospitalet sørger personalet for at tilkalde en læge, som tilser afdøde og skriver en dødsattest. Det sker 6 til 24 timer efter dødsfaldet. Efter lægen har skrevet dødsattesten må vi lægge afdøde i kisten. Hvis I ønsker det, må I gerne hjælpe eller selv gøre det. Derefter forsegles kisten.

Nogle pårørende vil gerne være til stede ved afhentningen, mens andre foretrækker, at vi sørger for det.

På plejehjem kan der ske en udsyngning med salmesang, mens man ikke kan forvente det på et hospice. Kisten bæres til rustvognen, hvor der kan tages afsked inden kørsel til kapellet.

Når dødsfaldet er sket hjemme

Når dødsfaldet er sket hjemme, er det jer som pårørende, der selv skal tilkalde lægen på 1813. Lægen skal ankomme mindst seks timer efter dødsfaldet og ikke senere end et døgn.

Når lægen har været der og udfærdiget dødsattesten, bedemanden tage sig af den videre håndtering. Her sørger vi for, at afdøde bliver lagt i kisten på en rolig og værdig måde, og vi tilpasser altid forløbet efter de rammer, der er i hjemmet.

I nogle tilfælde gør de fysiske forhold det ikke muligt at få en kiste ud af boligen. Det kan for eksempel være i lejligheder med smalle opgange, stejle trapper eller begrænset plads. I disse situationer anvender vi en båre.

Det betyder, at vi nænsomt og respektfuldt flytter afdøde på en båre fra boligen til et sted, hvor der er plads til at arbejde med kisten. Her bliver afdøde lagt i kisten under ordnede og rolige forhold.

Hvis I ønsker det, kan der være mulighed for at tage afsked ved en åben kiste, inden kisten lukkes. Mange vælger også at lægge blomster, tegning eller andet ned i kisten. Læs mere her: Tøj og ting i kisten – hvad må man give afdøde med?

Når afdøde er lagt i kisten, og kisten er lukket køres kisten til rustvognen på en katafalk. Her er der mulighed for en sidste afsked, inden rustvognen kører videre til kapellet.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge