Regler for askespredning

Regler for askespredning
At sprede jeres kæres aske ud over det åbne hav er en rigtig smuk seance, hvor man i et kort øjeblik kommer i ét med naturen. Det er ofte en intim ceremoni for de nærmeste pårørende, og hvis askespredning er den rette afsked for jer, så hjælper vi til med dette. Med vores askespredning til søs kan søs kan vi blandt andet arrangere leje af båd, og så står vi desuden for alt det praktiske før, under og efter askespredningen, så det bliver nemt for jer at tage afsked på denne måde.
Herunder kan du læse mere om en række af de regler og retningslinjer, der er for askespredning og blive klogere på, hvor man egentlig må sprede asken. Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om denne mulighed.
Godt at vide om regler for askespredning
Den 1. januar 2009 blev det vedtaget, at det ikke er muligt for pårørende at lave en ansøgning om askespredning på vegne af afdøde. Det betyder, at den afdøde selv skal have givet et skriftligt samtykke til, at det er deres ønske at få spredt deres aske til søs. Det er ikke et officielt dokument eller en særlig blanket, som man skal udfylde, for at give samtykke til askespredning. Det kan lige så fint være et almindeligt stykke papir. Det vigtigste er blot, at der fremgår navn, adresse og cpr-nummer. Derudover skal der være anført dato og underskrift.
Som pårørende kan man efter dødsfaldet udfylde en tro- og loveerklæring, hvis afdøde mundtligt har tilkendegivet et ønske om askespredning, men ikke har været i stand til at nedskrive samtykket selv.
Ansøgningen til askespredning kan laves på Kirkeministeriets hjemmeside. Vi hjælper også gerne med at udfylde ansøgningen, hvis I har behov for det. Vi har en standardansøgning liggende, som vi sender ud til jer elektronisk. Her skal I blot underskrive med Mit-ID, og så står vi for at sende den videre til begravelsesmyndigheden.
Giver begravelsesmyndigheden ikke tilladelse, kan vi hjælpe jer med at fremsætte en indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse. Følges den ikke, forelægges sagen for skifteretten, der endeligt træffer en kendelse, som ikke kan kæres. Vores erfaring er, at ansøgninger om askespredning bliver godkendt. Somme tider vil præsten ringe til jer og sikre sig, at det er afdødes ønske med askespredning.

Hvor må man sprede aske?
Der er en del retningslinjer for, hvor askespredningen må foregå. Når vi hjælper dig med ceremonien, har vi selvfølgelig styr på alle forholdsregler, så du ikke skal bekymre dig om at overholde dem. Vi nævner dem blot her, så du er opmærksom på, hvad der eksisterer af regler og retningslinjer for askespredning til søs.
- Askespredningen skal foregå over havet eller i større fjorde eller bugter.
- Asken må ikke spredes over en sø, å eller i vandløb.
- Urnen må ikke sænkes ned i vandet.
- Asken må ikke spredes i egen have eller på egen grund
- Askespredningen skal ske mindst 300 meter fra land

Prisgaranti
Hos Unikke Begravelser kan du føle dig helt tryg. Vi ved, at tryghed også handler om økonomi. Hos os får du altid prisgaranti og prismatch på billigere tilbud.
Hvem står for askespredning på havet?
Vi tilbyder tre muligheder i forbindelse med askespredning. Prisen varierer afhængigt af den løsning, du vælger. Du kan læse om priserne på vores side om askespredning til søs.
De tre muligheder for askespredning er:
- Vi sejler i fællesskab ud fra Rungsted Havn på det åbne hav og spreder asken. Vi har plads til seks gæster på vores 32 fods sejlbåd.
- Vi sejler ud selv og spreder asken – efterfølgende vil du, hvis selskabet ønsker det, modtage billeder fra askespredningen.
- Du og selskabet sejler selv ud og spreder asken på det åbne hav.

Hør mere om askespredning fra Unikke Begravelser
Vi har bistået mange ceremonier til søs og har stor erfaring med både udførelsen og de regler og retningslinjer, der følger med.
Hvis du ønsker at tale med en af vores bedemænd og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med askespredning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand
Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

