Sorgorlov ved mistet forældre
Sorgorlov ved mistet forældre
Det er en helt naturlig del af livet, at man på et tidspunkt skal tage afsked med sine forældre. Ikke desto mindre kan dette være forbundet med stor sorg, da man mister sit livs vidner. Hvordan man bearbejder sin sorg er individuelt, og de fleste vil have behov for tid og støtte til at håndtere tabet.
Det kan også være, at en af dine forældre er blevet ramt af pludselig opstået sygdom, og at du derfor har et ønske om at holde orlov fra arbejdet for at passe dem og begynde arbejdet med at tage en ordentlig afsked. Det har du i de fleste tilfælde ret til, og det gennemgår vi i denne artikel.
Du er unik, og det er din sorg også
Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at din måde at bearbejde sorgen på er meget personlig. Selvom det er “den naturlige vej”, kan det stadig komme som et chok at miste en eller begge sine forældre.
Der findes ikke en fast skabelon for, hvordan man skal eller bør sørge. Tidligere har man talt om sorgens fire stadier, men i virkeligheden opleves sorgen ofte mere som en følelsesmæssig rutsjebanetur med mange forskellige følelser – som sorg, glæde, vrede og magtesløshed.

Fem gode råd til dig, der bearbejder din sorg
- Hvis en af dine forældre er alvorligt syg, kan det være en god idé at tale med dem om det, der fylder. Du kan også læse Lev livet – og snak om døden fra Ældresagen.
- Det er helt normalt ikke at føle en masse i forbindelse med sorg. Husk, at det er okay, og slip skyldfølelsen.
- Vær tålmodig med dig selv og din omverden. Det tager tid at bearbejde sorg.
- Hvis I er søskende, der skal fordele arv, så tag det roligt og giv plads til hinanden. I vores artikel kan du læse mere om skifteret, arv og gæld.
- Hvis du et halvt år efter dødsfaldet stadig ikke har fundet fodfæste, anbefaler vi at kontakte en professionel. Du kan have en kompliceret sorgreaktion, som kræver særlig hjælp.

Du har ret til sorgorlov, hvis du mister en forælder eller vedkommende bliver alvorligt syg
Alvorlig sygdom eller ulykke i familien
Hvis der opstår en pludselig ulykke eller sygdom i din nærmeste familie, har du ret til sorgorlov. Det skal være påtrængende nødvendigt, at du er til stede ved familiemedlemmet. Dette omtales også som force majeure-reglen, og den gælder uanset om du er privat eller offentligt ansat.
Hvis du ønsker at holde orlov i en længere periode, skal du først tjekke dine ansættelsesforhold og drøfte mulighederne med din nærmeste leder.
Hvad betragter man som nærmeste familie, og hvem har man omsorgspligt for?
- Ægtefælle
- Samlever
- Børn
- Forældre
- Andre som du har en nær tilknytning til
Få styr på dine ansættelsesforhold
Orloven vil ofte være af kortere varighed, indtil du har fundet en holdbar løsning. Du kan gøre brug af fem dages omsorgsorlov.
Hvis dit nærmeste familiemedlem ønsker at dø i hjemmet og har behov for ekstra støtte og pleje, kan du søge om orlov til at være hjemme og passe vedkommende.
Vi er her for dig, hvis du trænger til et lyttende øre
Hos Unikke Begravelser møder vi de pårørende med respekt og i øjenhøjde, og vi er klar til at lytte til dig.
Har du mistet en forælder og står overfor at planlægge den sidste afsked, er du altid velkommen til at kontakte os. Samtalen er helt uforpligtende, og du kan få svar på de mange spørgsmål, der naturligt opstår i en svær tid.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand
Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.
