Sorgorlov, hvis du mister et barn
Sorgorlov hvis du mister et barn
Hvis man mister sit barn, har man ret til at tage sorgorlov, såfremt barnet er dødfødt eller dør, inden det fylder 18 år.
Om barnet er dødfødt, eller der er tale om en abort, er en lægelig vurdering. Som udgangspunkt siger man dog, at det er en abort, indtil fosteret er 22 uger gammelt.
I denne artikel kan I få svar på de spørgsmål, I måtte have i forhold til sorgorlov.
Skal vi hjælpe jer med en værdig og smuk afsked?
Før udgangen af uge 22
Hvis dødsfaldet sker før udgangen af uge 22, må I som forældre selv bestemme, om I ønsker at afholde en begravelse eller ej.
Hvis I ønsker dette, skal I have en nedgravningsattest fra jeres jordemoder.
Efter uge 22
Hvis dødsfaldet er sket efter uge 22, eller barnet er under 18 år, skal det begraves eller bisættes.
Det kan vi hos Unikke Begravelser hjælpe med, og vi står klar til at støtte jer gennem denne svære tid. Læs mere om begravelse eller bisættelse af et barn.
Hvordan skal man forholde sig til sorgorlov?
Hvis man mister sit barn, kan det være helt utænkeligt at skulle forholde sig til andet end sin sorg. Med sorgorlov kan man for en periode trække sig tilbage og i ro og mag begynde at finde fodfæste igen.
Kan man få dagpenge under en sorgorlov?
Hvis man er lønmodtager, skal man opfylde tre betingelser for at få dagpenge under sorgorloven:
- Man er ansat på den første dag af sin orlov eller dagen før.
- Man har arbejdet i mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder før orloven.
- Man har arbejdet i mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de fire måneder.
Når arbejdsgiveren indberetter anmodningen om sorgorlov, får Udbetaling Danmark automatisk adgang til oplysninger om ansættelse og timer.
Hvis man er selvstændig, skal man opfylde følgende krav:
- Man har arbejdet i mindst 18,5 timer om ugen i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.
- Man har arbejdet mindst 18,5 timer om ugen den seneste måned før orloven.
- Der er overskud i virksomheden.
Perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge tæller ikke med som arbejde. Hvis man er nystartet, kan perioder som lønmodtager tælle med.
Hvis man er ledig og berettiget til dagpenge, kan man også få dagpenge under sorgorlov. Man skal være tilmeldt sin a-kasse og stå til rådighed som jobsøgende.
Hvis du er studerende eller nyuddannet, kan du læse mere her.
Hvis du er vikar, freelancer eller lignende, kan du læse mere her.
Hvor længe kan man holde sorgorlov med dagpenge?
Man kan som forælder holde sorgorlov med dagpenge i 26 uger (6 måneder), hvis man opfylder betingelserne. Sorgorloven starter dagen efter, at man har mistet sit barn.
Ønsker man at arbejde helt eller delvist under sin sorgorlov, kan man gøre dette. Man modtager dog kun dagpenge for de timer, hvor man holder orlov, og man kan derfor ikke udskyde en del af sin sorgorlov.
Hvad gør man, hvis man ønsker at holde sorgorlov?
- Hvis man er lønmodtager
Hvis man er lønmodtager skal man hurtigst muligt give besked til sin arbejdsgiver om, hvor længe man vil holde sorgorlov. Man modtager et brev fra Udbetaling Danmark i sin digitale postkasse, når arbejdsgiveren har indberettet orloven. Får man ikke løn under orloven, kan man i brevet læse, hvordan man i så fald søger dagpenge. Husk at søge om dagpenge senest otte uger efter den første dag på sorgorloven. Får man løn under orloven, skal man tage stilling til arbejdsgiverens oplysninger, som fremgår i brevet. Hvis ens løn stopper under orloven, skal man søge om dagpenge senest otte uger efter den sidste dag med løn.
- Hvis man er ledig
Hvis man er ledig, skal man senest otte uger efter den første dag på orlov give sin a-kasse besked om, at man ønsker sorgorlov. Når a-kassen har indberettet sorgorloven, vil man modtage et digitalt brev fra Udbetaling Danmark, der forklarer hvordan man søger dagpenge. Dette skal gøres senest otte uger efter at man har modtaget brevet.
- Hvis man er selvstændig
Hvis man er selvstændig, skal man senest otte uger efter den første dag på orlov søge om dagpenge under sorgorlov i NemRefusion:
Søg om dagpenge som selvstændig
Som selvstændig uden CVR-nummer kan man udfylde og indsende den manuelle ansøgningsblanket nedenfor.
Ansøgningsblanket for selvstændige uden CVR-nummer
Som nyuddannet er det ens situation, der afgør, hvad man skal gøre for at søge dagpenge under sorgorlov.
Hvor meget kan man få i dagpenge, og hvornår får man dem udbetalt?
Hvor meget man kan få udbetalt i dagpenge afhænger af den konkrete situation. Man kan højst få 4.695 kroner eller 4.550 kroner om ugen før skat.
Pengene udbetales på NemKonto den sidste torsdag i måneden. Hvis man får løn under orloven, kan arbejdsgiveren få refusion svarende til de dagpenge, man ellers har ret til.
Syg i forlængelse af graviditet
Hvis man efter de 26 uger bliver sygemeldt som følge af graviditeten, kan man få forlænget perioden med dagpenge. Dette kræver dokumentation fra egen læge.
Man kan højst holde orlov i 46 uger efter fødslen. Har man behov for længere tid, kan man søge om sygedagpenge i sin kommune. Hvis man forlænger sorgorloven, kan a-kasse eller arbejdsgiver indberette det fortsatte fravær. Som selvstændig skal det indberettes til NemRefusion.
På barselsdagpenge med ret til dagpenge i forbindelse med sorgorlov
Hvis man mister sit barn, mens man er på barselsdagpenge eller dagpenge, kan man skifte til sorgorlov. Man vil få udbetalt det samme beløb.
Ret til sorgorlov i forbindelse med bortadoption
Har man bortadopteret sit barn inden den 32. uge efter fødslen, kan man have ret til sorgorlov. Man kan holde 14 dages sorgorlov fra dagen efter bortadoptionen, hvis man opfylder betingelserne.
Husk at oplyse ændringer om din orlov
Hvis situationen ændrer sig, skal man huske at indberette dette til Udbetaling Danmark. Begynder man fx at arbejde helt eller delvist, eller holder ferie med løn eller feriepenge, skal det oplyses. Oplys ændringer om din orlov.
Hvornår får man svar på sin ansøgning?
Udbetaling Danmark behandler sagen om dagpenge i forbindelse med sorgorlov. Sagsbehandlingstiden er op til 10 uger, men i gennemsnit cirka 6 uger.
Ved at vedhæfte nødvendig dokumentation og sikre, at oplysningerne i folkeregistret er korrekte, kan man undgå unødig ventetid.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand
