Skip to main content
kirkelig bisættelse

Ritualet i Folkekirken

Folkekirkens begravelse eller bisættelse er en gudstjeneste, hvor ritualet indebærer lovprisning, jordpåkastelse, fadervor og velsignelse.

Alt om højtideligheden ved begravelse

Gudstjeneste

Ved begravelsen eller bisættelsen er flaget uden for kirken på halvt, indtil jordpåkastelsen er foretaget. Når højtideligheden begynder, ringer man med kirkeklokkerne – og ringer igen, når kisten bæres ud.

Kisten med afdøde står under højtideligheden i kirken og er normalt lukket.

Til højtideligheden beder præsten en bøn, der læses op fra biblen og synges salmer eller sange. Præsten holder også en tale om afdøde. Som pårørende har I mulighed for, i samarbejde med præsten, at vælge salmer, sange og bønner, og afdøde kan også selv have skrevet særlige ønsker ned til højtideligheden inden sin død.

Til jord skal du blive

Jordpåkastelsen forkynder det kristne budskab om liv, død og opstandelse. Forud for jordpåkastelsen finder en såkaldt lovprisning sted, som lyder:

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Ved jordpåkastelsen kaster præsten jord på kisten tre gange og siger:

Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.

I forlængelse af jordpåkastelsen bliver der bedt fadervor, som lyder:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Herefter lyser præsten velsignelsen, hvilket vil sige, at præsten fremsiger en velsignelse, strækker armene ud, og de tilstedeværende rejser sig.