Skip to main content

ATP: Pension ved dødsfald

ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension. Herunder kan du læse mere om hvad ATP er, hvornår du kan forvente at få udbetalt din ATP, hvem der får ATP udbetalt ved dødsfald, samt hvem der får udbetalt ATP ved død til børn over 21 år.
Bo G. Billenstein
Indehaver og bedemand

Hvad er ATP?

ATP er en lovpligtig tillægspension, som alle der minimum arbejder 9 timer om ugen, skal indbetale til sammen med deres arbejdsgiver. Som lønmodtager betaler du selv ⅓, mens din arbejdsgiver betaler de resterende ⅔.

Hvis du er fuldtidsmedarbejder i 2024, er ATP-bidraget fastsat til 297 kroner. Du betaler selv 99 kroner, mens din arbejdsgiver betaler resten. Beløbet reguleres, hvis du f.eks. arbejder på deltid.

ATP er en statslig garanti for, at du efter dit arbejdsliv har lidt ekstra udover folkepensionen. Selvom beløbet kan virke lille, kan det vokse over tid. Hvis du er selvstændig, er det frivilligt at indbetale til ATP.

Hvornår får man udbetalt ATP?

Du får udbetalt din ATP, når du når pensionsalderen. Hvis du fx får førtidspension, bliver meget syg eller flytter til udlandet, udbetales ATP som udgangspunkt ikke før pensionsalderen.

Tre måneder før din sidste arbejdsdag modtager du et brev med oplysninger om dit endelige beløb og udbetalingstidspunkt.

Hvor meget kan man få udbetalt?

Du får udbetalt det, du har indbetalt gennem dit arbejdsliv. Beløbet kan variere afhængigt af jobskifte, arbejdstid og branche.

PensionsInfo kan du se et estimat af din ATP-udbetaling samt hvad dine pårørende kan få ved dødsfald.

Begravelseshjælp

Vi hjælper dig med at søge om begravelseshjælp. Præcis hvor meget du kan få er afhængig af afdødes formue. Udregn hurtigt i vores prisberegner, hvor meget du kan få i begravelseshjælp.

Hvem får udbetalt ATP ved dødsfald?

Udbetaling af ATP til ægtefælle

Som udgangspunkt kan ATP kun udbetales til dig, så længe du er i live. Når du dør, kan din ægtefælle have ret til at få et engangsbeløb fra ATP.

Størrelsen på beløbet afhænger af, om du startede med at indbetale til ATP før eller efter den 1. januar 2002. Hvis du har indbetalt både før og efter, udbetales det største beløb. Der trækkes 40 % i afgift til staten.

Beløbet bliver automatisk udbetalt til din ægtefælle cirka tre uger efter dødsfaldet, og din ægtefælle vil modtage et brev om dette.

Har du indbetalt til ATP før 1. januar 2002?

Hvis du har betalt til ATP før denne dato, afhænger engangsbeløbets størrelse af, hvor meget du har indbetalt og din alder.

Har du indbetalt til ATP efter 1. januar 2002?

Hvis du kun har indbetalt efter denne dato, kan din ægtefælle have ret til op til 75.000 kr. før afgift. For at få det fulde beløb skal du have været med i ATP i mindst 2 år og have indbetalt svarende til mindst 2 års fulde bidrag.

Beløbet falder med 15.000 kr. årligt fra året efter folkepensionsalderen og bortfalder helt efter 5 år.

Udbetaling af ATP til samlever

En samlever kan også have ret til et engangsbeløb. Hvis du dør før folkepensionsalderen, kan beløbet være op til 75.000 kr. før afgift. Efter pensionsalderen reduceres beløbet gradvist og bortfalder efter 5 år.

Registrer jer som samlevere

Hvis I er registreret som samlevere hos ATP, sker udbetalingen automatisk. I kan registrere jer med MitID her.

Hvis I ikke kan registrere jer digitalt, kan I udfylde denne blanket og sende den ind.

Var I ikke registreret som samlevende inden dødsfaldet?

Din samlever kan stadig søge om engangsbeløb, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Betingelser for udbetaling

  • I har kunnet indgå ægteskab de seneste 2 år før dødsfaldet
  • I har levet i et ægteskabslignende forhold
  • I har haft fælles folkeregisteradresse de seneste 2 år
  • Samleveren har været med i ATP i mindst 2 år og indbetalt fuldt bidrag
  • Dødsfaldet er sket senest 5 år efter folkepensionsalderen

Der skal indsendes dokumentation. Du kan læse mere her.

Læs mere om relevant dokumentation

ATP udbetaling ved død til børn over 21 år

Din ATP kan kun udbetales til dig, så længe du er i live. Når du dør, kan dine biologiske eller adopterede børn under 18 eller 21 år have ret til et engangsbeløb. Dette gælder ikke sammenbragte børn.

Beløbet udbetales automatisk cirka tre uger efter dødsfaldet, og børnene vil modtage et brev.

Størrelsen afhænger af, om der er indbetalt til ATP før og/eller efter 1. januar 2002. Kun det højeste beløb udbetales, og der trækkes 40 % i afgift.

  • Har du indbetalt til ATP før 1. januar 2002?

    Hvis du har indbetalt til ATP før 1. januar 2002, kan dine børn under 18 år have ret til et engangsbeløb. Engangsbeløbets størrelse svarer til 1 års udbetaling af den ATP Livslang Pension, du har optjent før den 1. januar 2002.

  • Har du indbetalt til ATP efter 1. januar 2002?

    Hvis du har indbetalt til ATP efter 1. januar 2002, kan dine børn under 21 år have ret til et engangsbeløb på 50.000 kr.

    Beløbet bliver udbetalt, hvis du før din død har været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år efter 1. januar 2002 og har betalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension efter 1. januar 2002.

Skrevet af

Bo G. Billenstein

Indehaver og bedemand

Bo Graabeck Billenstein er indehaver af Unikke Begravelser og arbejder for at skabe trygge og personlige afskeder. Med fokus på omsorg, respekt og nærvær hjælper han familier gennem svære tider og sikrer, at hver ceremoni bliver en værdig hyldest til det liv, der er levet.

Danmarks bedst anmeldte bedemand

Hvad siger vores familier?

Fra det første kontaktmøde til ceremonien er vores bedemænd ved jeres side. Vi prioriterer tid, ro og nærvær – så I ikke står alene med valg og praktiske beslutninger.
Vi har været så tilfredse. Med 3 begravelser i løbet af blot syv måneder, kan vi kun anbefale Unikke Begravelser.
Malene Katz
Bo var hurtig og proffessionel hele vejen igennem, tak for at gøre en rigtig dårlig ting, en lille smule nemmere at komme igennem.
David Larsen
Kan kun anbefale Unikke Begravelser og Bisætteler. Bo emmer af empati og er yderst kompetent. Han har været en kæmpe hjælp. Tak Bo.
Pernille Meier-Jensen
Kan varmt anbefale Unikke begravelser & bisættelser. Bo er med fra start til slut, alt fungerede til fuld tilfredsstillelse, utrolig hjælpsome og empatiske medarbejder. 5 stjerner er velfortjent.
Jørgen runge