Din guide til, hvordan du er gæst til en begravelse
En, du kender og holder af, er gået bort. Du er blevet inviteret til begravelse eller bisættelse. En lang række spørgsmål dukker op hos dig. Hvad skal du tage på? Skal du skrive et kort? Hvad skriver man i et kort til en begravelse? Hvor lang tid varer en begravelse egentlig? Og hvornår bør du ankomme til begravelsen? Alle disse spørgsmål får du svar på i denne guide, så du kan være en god gæst til begravelsen.
Hvad har man på til en begravelse?
Der er ikke nogle regler for, hvad man har på til en begravelse eller bisættelse. Det kommer nemlig helt an på kultur, tradition, og ikke mindst om dem, der inviterer til begravelsen, har en foreskrevet ‘dress code’, der angiver, hvad man skal tage på til den specifikke begravelse.
Kigger man på klassiske traditioner for begravelser, har mange gæster sort eller mørkt tøj på, da dette symboliserer, at man sørger over, at den afdøde er gået bort. Ligeså iklæder mange sig også i mørkt tøj i farverne mørkeblå eller mørkegrøn. Man bør også overveje at undgå for meget bar hud og generelt iføre sig afdæmpet påklædning for at vise respekt for situationen.
Påklædning til begravelse kommer an på kultur og tradition
Det kan dog også være, at dem der inviterer til begravelse lægger op til, at man skal tage farverigt tøj på, fordi man fejrer den afdødes liv. Summa summarum er, at det er vigtigt enten at holde sig til den foreskrevne dress code, kultur og tradition for den type begravelse eller bisættelse, du er blevet inviteret til.
Hvad har man på til en begravelse som kvinde?
Som kvinde kan du iklæde sig det, du ønsker, så længe du klæder dig med respekt for den afdøde, de pårørende og ceremoniens forskrifter. Det vigtigste er, at du orienterer dig imod den udstukket dresscode, og hvis der ikke er givet en, så er et sikkert valg mørkt, sort og afdæmpet tøj. Pointen med dit tøjvalg er nemlig, at du ikke tiltrækker for meget opmærksomhed til dig selv. Derfor kan det også være en rigtig god idé at overveje dit skovalg, så du ikke ankommer i sko, der larmer for meget ned af kirkegulvet.
Det skriver man på et kort til begravelsen
Når du skal til begravelse eller bisættelse, har du måske lyst til at skrive et kort til de pårørende, der viser, at du tænker på dem i denne svære tid. Men svære situationer kan være svære at sætte ord på. Hvordan skriver du det rigtige kort til begravelsen? Det er der ikke et svar eller en opskrift på.
Alt efter hvad din relation til afdøde samt dødsårsagen er, er der forskellige ting, du kan skrive på kortet. Du bør først overveje hvor godt du kender afdøde og pårørende, da dette vil diktere, hvor langt og personligt kortet bør være. Dog kan følgende vendinger typisk bruges i et kort til begravelsen:
- Hvil i fred
- En sidste hilsen
- Med dyb medfølelse
- Et sidste farvel
- Ære være dit minde
- Tak for alt
- Tak for mange gode minder
- Du vil altid være i mit hjerte
- De kærligste tanker til jer i denne tid
Jeg vil aldrig glemme dig
Vi håber, at ovenstående vendinger kan inspirere dig til at skrive et fint kort til begravelsen eller bisættelsen.
Hvor lang tid før kommer man til en begravelse?
Når selve begravelsen finder sted, er det for mange en højtidelig dag, hvor man får sagt et fint sidste farvel til den afdøde. Alt efter hvor begravelsen bliver afholdt henne, vil der for det meste foregå en form for ceremoni, der begynder på et fastsat tidspunkt. Derfor er det en god ide at ankomme i god tid, inden at denne ceremoni begynder, så man kan nå at hilse på de andre pårørende, finde sin plads, finde sig til rette i denne specielle situation, som en begravelse eller bisættelse er, og selvfølgelig undgå, at man bliver forsinket eller kommer for sent. Vores anbefaling er at ankomme cirka 15-20 minutter, inden at bisættelsen eller begravelsen begynder. På den måde har man tid til at finde sig til rette, hilse, men på samme tid undgå, at man er i sorg og venteposition i for lang tid.
Hvor lang tid varer en begravelse eller bisættelse?
Det er forskelligt, hvor lang tid en bisættelse varer. Det kommer an på, hvor begravelsen finder sted, hvad der er forberedt til begravelsesceremonien, om der er indslag og andre forberedte aktiviteter. For at svare på hvor lang tid en begravelse varer i kirken, er det oftest mellem 30 minutter og 45 minutter. Her kommer længden af begravelsen an på valg af salmer, længden på præstens prædiken, og om der er planlagt indslag fra venner og familie under begravelsen.
Efter selve begravelsen eller bisættelsen er der ofte planlagt en mindesammenkomst, også kaldet gravøl, hvor venner, familie og andre pårørende mindes den afdøde over et glas at drikke og noget at spise. Dette betyder altså, at en begravelse varer alt fra et kort hej til en hel dag, alt efter hvilken type ceremoni, der er planlagt, og hvilken type begivenhed, der er inviteret til efter begravelsesceremonien.
Vi er klar til at hjælpe dig med spørgsmål om begravelse og bisættelse
Vi håber, at du nu er blevet godt klædt på i forhold til, hvordan du er gæst til en begravelse. Har du flere spørgsmål eller brug for hjælp til, hvordan du afholder en begravelse eller bisættelse, er vi klar til at hjælpe dig gennem vores døgnservice. Tag fat i os her.